Jacob Fischer X-mas Trio

Onsdag d. 9. december kl. 19.30 i Skive Theater foyer

Jacob Fischer har til koncerten samlet en skrap og storsvingende trio med to af de meget talentfulde unge musikere, der stormer frem på den danske jazzscene i disse år. Der bliver budt på udgaver af kendte og elskede julemelodier og nogle udvalgte danske klassikere.

Jacob Fischer er en af Danmarks mest efterspurgte og travle guitarister. Han har medvirket på over 200 indspilninger med danske og udenlandske artister og er ikke mindst kendt som Sven Asmussens foretrukne ledsager på utallige koncerter viden om. I Skive Jazzklub har han begejstret publikum med sit elegante og uhyre svingende spil. En nydelse for enhver musikelsker.

Pianisten Zier Romme gæstede i foråret vores klub med en optræden, hvor man tydeligt mærkede hans store inspiration fra hans musikalske forbillede Oscar Peterson. Men han nøjes ikke bare med at efterligne sit store idol. Han lægger også sine egne improviserede lag på musikken med et spil, der på én gang er både stramt og frigjort.

Den fremadstormende bassist Matthias Petri er efter to koncerter meget værdsat i Skive Jazzklub.

Han formår med sit rappe og stilsikre spil at falde ind i ethvert samspil på en iørefaldende måde. Det fremgår også tydeligt på cdén PRISM, som han har udgivet i eget navn.

En aften med svingende julemusik.

Entré:
Medlemmer 120 kr.
Gæster 140 kr.
Unge under 25 år 30 kr.
 
Skive Jazzklub | Jeppe Aakjærsvej 6, 7800 Skive