Driving Miles

Torsdag d. 30. september kl.20.00 i Skive Theater

Henning Mankell, Miles Davis, en skrothandler, en chauffør med en gammel Volvo, fire jazzmusikere og en skuespller. Det lyder som en besynderlig konstellation. Men der er en mening og sammenhæng. Mankell er den kendte svenske forfatter bag Wallanderbøgerne. Han elskede Miles Davis´ jazzmusik. Ud fra den lidenskab skrev han skuespillet om skrothandleren Steiner, som fortæller historien om chaufføren fra Molde i Norge – Svein Åge, der kører Miles rundt til koncerter i hele Europa. De fire jazzmusikere og skuespilleren folder fortællingen om den ultimative kunstners møde med den jævne mand ud på scenen.
Rosende anmeldere hæfter sig især ved, hvordan ord, skuespil og musik skrevet af Davis supplerer hinanden til en opløftende helhed, der består af en sammensmeltning af de forskellige udtryksformer.

Besætning:
Hans Henrik Clemmensen – skuespiller
Anders Malta – trompet
Rune Fog-Nielsen – bas
Zier Romme Larsen – piano – værdsat fra tidligere koncerter i Skive Jazzklub
Cornelia Nilsson – trommer – ligeledes velkendt fra koncerter i Skive Jazzklub
 
Entré: 100 kr. + gebyr.
Skive Jazzklub | Jeppe Aakjærsvej 6, 7800 Skive