Kira Martini Band

I beskrivelsen af jazz træder mange grundelementer frem. I det her tilfælde drejer det sig meget om inspiration og improvisation. Kilden er den legendariske lp, som Nancy Wilson indspillede i 1961 sammen med Cannonball Adderly. Derfor bærer aftenens koncert også titlen ”A Night For Nancy.” Navnet indikerer, at datidens jazz rykkes frem til nutiden i form af nyfortolkning af klassisk jazz.

Holdet bag denne tribute, er et stærkt passioneret ensemble, samlet af et par af de dygtigste unge musikere på den danske jazzscene. Alle rummer de en særlig kærlighed til netop denne indspilning. Kira Martini er frontfigur i bandet. Hendes evner som sprudlende og charmerende vokalist huskes sikkert af mange publikummer fra hendes seneste koncert i Skive Jazzklub. Også denne gang er hun omgivet af unge fremadstormende talenter.

Oilly Wallace betjener sin saxofon med en alsidighed og kraft, som giver mindelser om andre garvede musikere fra den øverste hylde.

Pelle von Bulow er kendt for sit stilsikre samspil med sin mor Christina von Bulow. Guitaren befinder sig godt i hans fingernemme hænder.

Anders Fjeldsted har ligeledes et sikkert greb om bassen i et fasttømret musikalsk landskab.

Andreas Svendsen beviste ved sin seneste optræden i Skive Jazzklub, at han er en særdeles kompetent trommeslager, der har udviklet sit talent under ophold i udlandet.

Velkommen til unge upcoming musikere.

Entré:
Medlemmer 100 kr.
Gæster 120 kr.
Unge under 25 år 30 kr.


Skive Jazzklub | Jeppe Aakjærsvej 6, 7800 Skive