Thomas Sejthen Trio

Torsdag d. 12. oktober kl. 19.30 i Skive Theater foyer
 


Der er godt gang i jazzlivet i Århus. Efter en del år hvor man kan mene, at jazzmiljøet holdt sig i live ved lavt blus, er det ligesom, der er sket en ekstra indsprøjtning til hele miljøet. Det myldrer frem med unge talenter, der går en løfterig fremtid i møde, hvor de vil udvikle sig til at blive etablerede navne. Vi har gennem tiden haft fornøjelsen af at kunne præsentere mange af disse unge musikere for vores publikum.

De tre medlemmer af aftenens trio er ude over den værste lømmelalder og besidder nu anerkendte positioner på den danske jazzscene. Trioen startede i sin nuværende form i 2016 og har med årene udviklet et tæt og veloplagt samspil, der giver ro til eftertanke og fuld opmærksomhed fra lytter-side. Koncertens repertoire vil hovedsageligt bestå af numre komponeret af Thomas Sejthen afløst af andre klassiske jazzstandards, der er velegnede for trioformatet. Det munder musikalsk set ud i en atmosfære af nærvær og afdæmpet nerve. Det høres tydeligt på trioens anmelderroste album fra januar 2023 ”This Is Our Year.”

Line-up:
Thomas Sejthen, stilsikker og raffineret bassist
Mads Ole Erhardsen, elegant og swingende saxofonist
Jesper Bo Knudsen, rytmisk skarp og finurlig trommeslager

Alle tre har ved tidligere lejligheder givet koncert i Skive Jazzklub.
Med succes og begejstring til følge.

Entre: Medlemmer 130 kr. Gæster 130 kr. Unge under 25 år 50 kr.
Billetsalg ved indgangen eller forhåndsbestilling på Ticketmaster
Skive Jazzklub | Jeppe Aakjærsvej 6, 7800 Skive