Sinne Eeg synger James Bond – Shaken Not Stirred

Lørdag 6. April kl. 20:00 i Skive Theters foyer
 

Sinne Eeg kravler roligt og uden slinger op mod den internationale stjernehimmel langt fra de mere beskedne vestjyske scener, hun startede på. Heri medregnet en optræden i Skive Jazzklub som ganske ung. Et medfødt talent for sang og hårdt slid i øverummet har bragt hende til tops. Hun mestrer at bruge stemmen som et instrument lige fra at fortælle og fremføre en sang til at benytte sig af scatsong som udtryksform. Denne musikalske stilsikkerhed har bragt hende op på et stadie, hvor ordet - jazzdiva - anvendes om hendes sang og udstråling.


Hun værdsætter de tidløse og ikoniske sange fra James Bond- filmene, som tåler en forfriskende nyfortolkning med tilhørende twist, uden at det går ud over sangenes grundlæggende kvalitet og genkendelse. Med sig har hun sangeren Patrick Dorgan, som er kendt fra X-factor på DR. De to tager sig i fællesskab af ”de små genistreger,” som Sinne Eeg betegner mange af sangene som værende i niveau.

Eeg og Dorgan akkompagneres af den amerikanske pianist og arrangør Josh Nelson, som Eeg mødte under et ophold i Hollywood. Hermed er arrangementerne i de bedste hænder hos Nelson.

Den øvrige besætning er danske musikere fra den øverste hylde. Det har de bevist under utallige koncerter i Skive Jazzklub:

Jacob Christoffersen – orgel
Morten Lund – trommer
Morten Ramsbøl – bas
Nikolai Bøgelund – trombone

En forrygende aften for et bredt publikum

Entré: Medlemmer 200 kr. Gæster 225 kr. Unge under 25 år 100 kr.

Billetsalg ved indgangen eller forhåndsbestilling på Ticketmaster

Skive Theater serverer en 007-platte kl. 18.00 til 159 kr.
Bestilling til knud@kcskive senest d. 3. april.


Skive Theater og Skive Jazzklub arrangerer i fællesskab koncerten med støtte fra Kulturelt Samråd.
Skive Jazzklub | Jeppe Aakjærsvej 6, 7800 Skive