Chris Grey & The BlueSpand

Torsdag d. 24. oktober kl. 19.30 i Skive Theater foyer
 

Mange elskere af den levende jazz sætter stor pris på denne særlige genre, der mestendels består af elementer fra blues og funk. Sådan forholder det sig også blandt klubbens medlemmer og gæster. Derfor bliver det en fornøjelse at præsentere dette band for vores trofaste publikum; thi bandet formår med stilsikker rytmik og munter humor at fastholde publikums fulde opmærksomhed.

Musikerne leverer blues i en moderne udgave og krydrer genren med elementer fra soul, funk og R&B uden at miste den musikalske retning i de enkelte numre. Deres optræden er desuden sprængfuld af nerve, drive og gennemført spillelyst fremført akustisk eller ej.

Bandets medlemmer fandt sammen i foråret 2011 og har siden givet talrige koncerter i ind- og udland.

Det kan man se og lytte til på de sociale medier, hvor bandet har mange følgere spredt ud over et internationalt landskab. Bandets omdømme støttes og styrkes endvidere af roste albums og nomineringer i blues sammenhænge.

Line-up:

Chris Grey – vokal og guitar
Lars von TrommenStick – trommer, keys og vokal
Kasper ”Tutte Max 2nd” Lauersen – bas og vokal

En aften med udadvendt blues og funk.

Entré:
Medlemmer 130 kr.
Gæster 150 kr.
Unge under 25 år 50 kr.
Billetsalg ved indgangen eller forhåndsbestilling på Ticketmaster

Skive Jazzklub | Jeppe Aakjærsvej 6, 7800 Skive